Spørgsmål og svar

Spørgsmål

Hvad er opvågnen? Hvordan ved man at det er sket?

Juni 2010, spørgsmål 2 af 2

Nukunu:

Opvågnen er som et tomt spejl, der reflekterer et andet tomt spejl. Det opleves som betingelsesløs frihed. Det er når den, der ser, genkender sig selv i det, han/hun ser på. Når det erkendes, at den, der observerer, er den samme som det observerede. I det øjeblik går man hinsides dualiteten mellem de to. Dualiteten sniger sig ind igen i det øjeblik, der er enhver form for kamp i sindet. Hvad skaber kamp? Det gør domme, meninger, ønsker, håb og frygt.

Opvågnen er en aktivitet, hvor de fortsatte spontant opståede tanker bliver genkendt øjeblik for øjeblik, og i denne spontane genkendelse bliver tankerne sat fri af sig selv. Men det er ikke en gøren fra en adskilt enheds side (ego-sindet).

Det føles som om man for første gang virkelig bliver levende. Det er intimitet med alting indtil et punkt, hvor man ikke engang finder "et mig" eller "et dig".

Det er et skift i perspektiv. I stedet for at forstå, begynder man at "indestå" (innerstand). Jeg ved at det ikke er et kendt dansk ord, men det er meget meningsfuldt.

Når vi forstår, er vi adskilt; der er "et mig", som forstår et noget, som er adskilt fra mig. Der er en afstand. I opvågnen sker der en intimitet med alting; det er derfor, jeg kalder det "indeståelse" (innerstanding).
Når der ikke er flere spørgsmål, er der pludselig heller ingen spørger! Adskillelsen bliver transcenderet øjeblikkeligt. Det er derfor, at det er vigtigt, at vi ikke kæmper mod noget.

Spørg dig selv: "Er jeg altid åben?" Du kan måske møde nogen, du føler dig utilpas med! Forbliver du åben selv over for de ubehagelige følelser? Her har du valget mellem at sige et fuldstændigt ja til følelserne af ubehag (at sige ja til dit nej) eller at gå ind i den ubevidste vane og lukke i. Det er i denne situation, at adskillelsen sniger sig ind! Hvis vi kan være i et ja til vores ja og i et ja til vores nej forbliver vi åbne! Ingen adskillelse – ingen kamp og intet ego-sind.

"Hvis du kunne lade tingene være på deres egen måde, vil der ikke være nogen kommen og gåen", siger den tredje zen-patriark.

Tingene bliver blot tilladt at være, ingen spørgsmål bliver stillet, og derfor er der heller ikke nogen spørger. I det øjeblik vil der ikke være nogen adskillelse mellem dig og dine oplevelser. Du opløses, og det opleves som at leve på indersiden af oplevelsen. Det er indeståelse (innerstanding). Hvis du ikke kender dette, ved du ikke, hvad ægte intimitet er.

Skiftet kan ske gennem mange døre, men de handler alle om at gøre sindet stille i et øjeblik. Det kan opleves gennem tillid. Det kan også opleves gennem selv-udspørgen.

Hvis du spørger ind til eksistensen af spørgeren – jeget – vil du erkende, at jeg-tanken er søn af en ufrugtbar kvinde. Du vil ikke finde et adskilt mig. I den erkendelse sker det samme – adskillelsen opløses.
 
Når spørgeren opløses, opløses tvivlen sammen med spørgeren. Fraværet af tvivl efterfølges af en dyb befrielse. Ingen tænker, ingen begreber, og du vil vide, at du er ikke-begrebsmæssig bevidsthed. 

I tillid har du overgivet ego-sindet. Og hvad driver ego-sindet? Ønsket "jeg vil have det på min måde." At ville have tingene på sin egen måde skaber kamp og adskillelse fra det, som er, og sindet bliver forvrænget.

Vi kan i virkeligheden ikke beskrive, hvad opvågnen er, for ethvert ord, vi ytrer om det, vil komme fra sindet, der taler om hvordan sindet oplever det! Men opvågnen betyder at leve fra kilden og erkende, at du er ikke-konceptuel bevidsthed. Kilden er til stede i sin rene form før sindet opstår og kan aldrig forstås fuldstændig af sindet. Men vi kan tale om hvordan det opleves fra sindets synspunkt – dette er muligt. Det er pludselig at erkende, at alle oplevelser kun er mentale, og at der ikke eksisterer nogen objektivitet overhovedet.

Kan du forestille dig, at du fra det ene øjeblik til det andet bare ved, at det, som du kalder dit liv – fortid, nutid og fremtid – kun er fantasi. At intet nogen sinde virkelig er sket – lige som i en drøm! Sker der virkelig noget i en drøm? Så opvågnen kan sammenlignes med en klardrøm (lucid dream). I en klardrøm er du bevidst om, at du drømmer.

Det er også som at være ren viden. Du er det at vide, som projicerer det, som vides – sindet – men altid fri i denne rene viden.

Stop op nu og tjek blot hvad filmen er nu - oplevelser i form af kropsfornemmelser, tanker, følelser og så videre. Lad være med at analysere det, og vær frem for alt opmærksom på ikke at afvise eller gribe fat! Lad blot oplevelsen være, som den er, og ikke som du ønsker, den skal være.

Slap derefter blot af, og bemærk, at oplevelsen ændrer sig – den er forbigående. Når du virkelig ser det, kommer du ind i ændringens bevægelse, fordi du mærker, at der intet fast er at klynge dig til. Hvis du blot er opmærksom her i en "given slip" og ganske enkelt er åben, så vil du se at tanker blot opstår af sig selv og at de også spontant bliver befriet af sig selv!

Det er det hele! Hvis du virkelig ser dette, så er der intet at tale om eller diskutere. Alt bliver forstået eksistentielt og ikke længere konceptuelt.

Til alle spørgsmål

Last updated: