Spørgsmål og svar

Spørgsmål

Hvad betyder al denne snak om begrebsmæssig og ikke-begrebsmæssig?

Juli 2010, spørgsmål 2 af 2

Nukunu:

Sand viden er ikke-begrebsmæssig bevidsthed (awareness).

Du siger måske: “Ah, så sand viden er blot den rene bevidsthed! Meget enkelt, nu forstår jeg.”

Dette er ikke “forståelse”, fordi den er begrebsmæssig: Du, subjektet, forholder dig til en idé med navnet bevidsthed.

For det første er dette en dual viden: Du (subjektet) er adskilt fra begrebet “ikke-begrebsmæssig bevidsthed” (objektet). Desuden kan du ikke vide noget om ikke-begrebsmæssig bevidsthed – du kan kun være det!

For det andet er et begreb relativt – det kan diskuteres. Forskellige mennesker har forskellige meninger om hvad bevidsthed er.

For det tredje er begrebet relativt i den forstand, at det ikke kan stå alene, det har ingen egen-natur, som du kan gribe fat i. Hvis jeg spørger dig, hvad det er, vil du måske svare “det er det modsatte af ikke-bevidsthed”. “Jamen hvad er ikke-bevidsthed så?” “Det er når en person ikke er nærværende!” “Hvad er en person?” “Og hvad er nærværende?” Denne diskussion kan fortsætte i det uendelige. Men ikke-begrebsmæssig bevidsthed er absolut – den eksisterer i sig selv og er ikke afhængig af noget.

Når du erkender sandheden i “dette”, bliver du “det”.

Når du ved på denne måde, har du intet at diskutere. Med begrebsmæssig viden kan du debattere og diskutere for evigt uden nogensinde at nå en konklusion. Så du hører filosoffer, præster, muslimske imamer og andre lærde folk tale og diskutere om “Gud” og “Sandheden”, fordi de ikke har sand viden.

Filosofi har kun rejst spørgsmål, men har aldrig besvaret et eneste.

En lille historie:
En søn og hans far havde været i kirke, hvor de lyttede til en meget lærd og lidenskabelig teolog. Da de kom ud af kirken, begyndte det at sne. Den lille dreng spurgte sin far: “Hvad er det, far?” Det var første gang, den lille dreng så sne. Faren svarede: “Det er Gud, der tager vattet ud af sine ører.”

Ja, alle disse lærde folk taler og taler, men ved de virkelig?

Folk slår endda hinanden ihjel på grund af begreber. Gennem historien kan vi se, hvor mange mennesker, der er blevet dræbt, simpelthen fordi de havde forskellig tro og forskellige navne for Gud. I Østen vil de sige “pas på nama/rupa” - navn og form. Maya er navn og form.

De fleste mennesker kender kun til begreber, fordi de kun lever i former og navne.

Lad mig give dig en analogi. Når du bliver født, vil du i starten komme omkring ved at kravle. Langsomt begynder du at gå, og senere lærer du at cykle.

Sådan er det også med spirituel opvågnen – det er når du lærer at cykle. At kravle er tilstanden før sproget, at gå er sprogets tilstand, og til sidst opvågnen, som igen er en ikke-sproglig tilstand, men du er ikke stum og du er heller ikke imod de to forrige. Du har transcenderet før-sprog og sprog.

I vores kultur lever vi så meget i ord og begreber. For os består viden af ord og begreber. Vi har næsten glemt, at viden og visdom ikke er det samme. Viden er lånte og opsamlede begreber og etiketter. Vi siger at nogen er klog, når han eller hun har opsamlet og husket ord udenad. I vores skoler lærer vores børn at huske lærebøger udenad. Dette er kun intellektuelt, kun i hovedet. Det er “headucation”, som den danske mystiker Emmanuel Sørensen (Sunyata) siger.

Sand klogskab, visdom, er eksistentiel og personligt oplevet. Du kan vide noget om ting, men denne viden ændrer dig ikke. Du kan være vis, og visdom vil ændre dig.

Når det kommer til spiritualitet bliver du nødt til at være praktisk, ellers vil dine indsigter blot være ideer og tro. Spiritualitet handler grundlæggende om at overvinde tvivl. Sindet stiller konstant spørgsmål, så man kan sige at tvivl er skyggesiden af sindets aktivitet. Kun dine egne eksistentielle oplevelser kan slå tvivlen ihjel.

Hvorfor siger jeg, at spiritualitet er at overvinde tvivl? Fordi spiritualitet er at hoppe på cyklen – det er at forlade den gående tilstand (lånt viden).

Hvis spiritualitet er baseret på viden, bliver den til trossætninger, og du har måske bemærket, at alle organiserede religioner er baseret på tro. Troende bliver let fanatikere, fordi de ikke er fri af tvivlen. De påtvinger andre at konvertere for at blive fri for deres egen tvivl.

Vise mennesker argumenterer ikke. De har intet at diskutere, fordi deres viden ikke er begrebsmæssig. Deres visdom er baseret på en personlig oplevelse af det absolutte.

Til alle spørgsmål

Last updated: