|
|
Spørgsmål og svar
Spørgsmål Jeg har nogle få gange oplevet en tilstand af klarhed. Når det skete, var der ingen tvivl. Hvorfor forsvinder det igen? Juni 2011 spørgsmål 1 af 1 Nukunu Der er et smukt zen citat: Zen (oplysning) er, når der ikke er nogen ting i sindet. Dette lille citat siger det hele. Først må du erkende al tings flygtighed, for så vil der ikke være nogen ting i sindet. Vi tror, at vores oplevelser er virkelige i den forstand, at de har en egen natur. Vi sætter etiketter på og navngiver oplevelserne, og derved tror vi, at de også eksisterer som objekter. Hvis jeg tror, at jeg har en unik egen natur, en varig individualitet, er det let at projicere dette over på mine oplevelser. Det er også den anden vej rundt – jo mere oplevelserne opfattes som objekter, jo mere ”jeg” er der. Filmen ”Cast away” med Tom Hanks er historien om en mand, der overlever et flystyrt og pludselig befinder sig på stranden på en øde ø. For ikke at blive skør taler han med en volleybold, der også er drevet i land. Han giver bolden navn (Harvey) og fører lange samtaler med den. Hvorfor? For ikke at miste følelsen af sig selv som individ. Når han projicerer en personlighed, en varig egen natur, over på bolden, så vil han samtidigt få følelsen af at have en adskilt egen natur. Eftersom vi kan give oplevelser navne – sætte etiketter på dem – vildleder vi os selv til at tro, at de har en særskilt natur. Hvis vi ser nærmere på en hvilken som helst forbigående oplevelse, vil vi ikke være i stand til at benægte, at vi har en oplevelse, hvor flygtig den end er. Men hvor virkelig er denne oplevelse? Det første vi vil se er, at denne oplevelse aldrig før har været og aldrig igen vil blive nøjagtig den samme. Denne forståelse fjerner den dybe tro på, at vi kan have den samme oplevelse mange gange. Hvert øjeblik er enestående nyt. Det er derfor let at se, at der kun er dette øjeblik! For det andet, hvis vi fordyber os i eller mediterer på en hvilken som helst oplevelse, kan vi ikke undgå at se, at den ændrer sig hvert øjeblik! Selv den mest frygtede følelse ændrer sig, hvis vi bare kan være tålmodige og vente lidt! Men nej! Når en stor sorg viser sig, skynder vi os at sætte etikette på den. Ved at gøre dette aktiverer vi hele fortiden, fordi ordet ”sorg” øjeblikkeligt skaber associationer til fortiden. Og hvad sker? Vi er ikke længere til stede med følelsen af sorg! Vi er fortabt i tanker, i at sætte etikette på og i analyse. Hvis vi blot kunne forblive nærværende og bevidste i øjeblikket med oplevelsen af sorg, ville vi se, at oplevelsen skifter, vi ville se, at den bevæger sig. Alle oplevelser opstår i et rum, vi kalder bevidsthed eller nærvær. Denne bevidsthed er som himlen, og oplevelser er som skyerne. Himlen er altid den samme et grænseløst nærvær, og skyerne passerer forbi. Hvis vi kunne afholde os fra at gribe efter eller afvise skyerne, ville de bare blive set som skiftende fænomener. Så ville der komme et øjeblik, hvor himlen genkender sig selv i skyerne – himlen og skyerne er lavet af samme materiale! Dette er et øjeblik af erkendelse af klarhed – en opvågning. Men hvad sker der i vores daglige liv? En oplevelse opstår, og hvis det er en ubehagelig følelse, adskiller vi os selv fra den. Dette sker mere eller mindre automatisk, og det kaldes ubevidsthed. Med denne adskillelse skaber vi en dualisme mellem ”mig” og følelsen! Jo mere vi trækker os væk fra følelsen, jo mere energi giver vi til den, og følelsen begynder at ligne noget virkeligt. Eftersom vi trækker os væk, kan vi ikke se, at følelsen ikke har en egen natur, og at den er flygtig. Det første skridt er, at vi bliver nødt til at være bevidste og ikke skabe denne adskillelse. Det næste skridt er at slappe af i følelsen som ren bevidsthed/opmærksomhed, og ved at gøre dette vil vi før eller senere se, at følelsen er tom – at den er en bevægelse. Derfor når en oplevelse opstår, vær da opmærksom på din automatiske tendens til at dømme eller opponere! ”Oh, nu forsvinder min klarhed!” Hvad gør du så? Det mest sandsynlige er, at du begynder at bekæmpe tvivlen, og i det øjeblik du gør det, skaber du en adskillelse overfor oplevelsen af tvivl. Du skaber et ”mig” i forhold til ”oplevelsen” af tvivl. Jo mere du kæmper, jo større adskillelse og dualisme skaber du, og du fjerner dig milevidt fra klarhed. Se din fejltagelse, den gamle vane med straks at vurdere/dømme, og omfavn i stedet oplevelsen af tvivl. Bare vær tvivlen med din bevidsthed, og langsomt vil adskillelsen begynde at blive opløst, og stille og roligt vil du efterhånden ikke være i stand til at adskille din egen følelse af væren fra oplevelsen af tvivl. De smelter sammen og bliver ét, og det er frihed. Ikke frihed for nogen – men bare ren frihed. Det er, hvad vi mener, når vi siger, at der ikke er nogen ting i sindet.
Det er, når vi projicerer. Når vi for eksempel dømmer og ønsker at ændre andre mennesker, projicerer vi vores sind ud på ting. Hvis vi har set, at følelsen ”vrede” er tom, hvorfor skulle vi så dømme nogen, når vrede opstår? Oplysning/klarhed er så simpel. Gå en tur i naturen eller hvor som helst og bare oplev dine oplevelser. Ingen etiketter, ingen begreber, ingen domme eller meninger! Ja, jeg ved, at det ikke er let, fordi sindet bliver ved med at arbejde med dets gamle støjende vaner, men bare vent, slap af uden at lave kampe, langsomt vil klarheden komme over dig, og det hele vil åbne sig. Det første du vil bemærke er, at du ikke kan adskille ”udvendig” og ”indvendig”. Oplevelsen er hverken indvendig eller udvendig, og så vil den smelte sammen med din følelse af væren – ”jeg er” – og der er følelser af kærlighed og taknemmelighed.
Last updated: |