|
|
Spørgsmål og svar
Spørgsmål Jeg har for nylig hørt, at en ung oplyst indisk kvinde, som døde, muligvis havde begået selvmord. Er det muligt, når du er oplyst? Jeg mener, kan man begå selvmord, når man er oplyst? Juli 2011 spørgsmål 1 af 1 Nukunu I denne verden er alt muligt – også dette – men det er ikke sandsynligt, at en oplyst sjæl gør sådan noget. Hvis du er oplyst, vil du vide, at du ikke virkelig dræber noget eller nogen ved at begå selvmord. ”Denne krop er i virkeligheden Buddha-naturen” Sådan en vidunderlig erklæring! Det betyder, at hvis du fordyber dig i oplevelsen af kroppen og ikke, hvad du tænker om kroppen, så vil du vågne op! Du vil blive klar over, at der i virkeligheden ikke er sådant et fænomen, som vi kalder ”kroppen”. Der er noget, men det er ikke en ting, og det er heller ikke en ikke-ting. Det er noget fuldkommen befriende hinsides, hvad intellektet kan forstå. Det er en herlig ”veltilpas-hed”, et fantastisk ”fravær”, som verdens mystikere uden succes har prøvet at give et navn. Dette ekstraordinære ”fravær” er alle tings moder, og det er dig! I Bhagavad Gita siger Krishna til Arjuna: ”Våben kan ikke dræbe det, Nej, det er ikke muligt, fordi det også er våbnet, det er også vandet, og det er også ilden. Det er alt! Du kan ikke slå det ihjel, og du kan ikke gøre det levende! Det er i verden, men ikke af verden. Vi kalder det ”Kilden” eller ”Gud”. Og hvad med kroppen? Den eksisterer i virkeligheden ikke, selvom du oplever, at den eksisterer. Du kan også opleve en sø i ørkenen, selv om der ikke er nogen sø, og du oplever dine drømme, selv om du ved, at de er uvirkelige. Mystikeren ved, at når du dræber dig selv (kroppen), slår du i virkeligheden intet ihjel. Ja, fremtoningen af kroppen vil forsvinde, men det, du virkelig er, vil ikke forsvinde! Når nogen oplever klarhed, vil der stadig være en oplevelse af kroppen, men du vil vide, at oplevelsen i sit inderste væsen er Kilden. Så når du er fuldstændig nærværende og forenet med Kilden, er der ingen krop, og på den anden side når der er en stærk identifikation med kroppen, er du ikke opmærksom på Kilden. Jeg lever i et landskab, der indeholder både Kilden og kroppen. Når sygdom overmander kroppen, er det let at blive identificeret med kroppen og miste kontakt med Kildens velsignelse. Når du er fri af identifikationen, kan du ikke undgå at smile af al den galskab livet udviser, fordi du står midt i det, samtidigt med at du er total fri af det. Ligesom i dette smukke udsagn fra ”Den Tibetanske Dødebog”: ”Nu da døds-stadiet nærmer sig for mig, Så hvorfor skulle denne kvinde slå sig selv ihjel, hvis hun er oplyst? Kunne det måske være stærke smerter i den illusoriske krop, en smerte som bliver ved med at trække hende ind i identifikation? På den anden side er problemer med kroppen en stor hjælp til at blive mere og mere rodfæstet som Kilden, fordi dette er den eneste fuldkomne måde til at undslippe smerte. På denne måde er kroppen både en forbandelse og en velsignelse. Da Ramana Marshi var døende i Sydindien, spurgte folk ham: ” Hvor vil du tage hen Bhagawan?” og han svarede: ”Hvor kan jeg gå hen?” Mit forslag er, at vi bruger enhver lejlighed til at vågne op. At have en krop, syg eller sund, er en stor mulighed for at lære, hvem vi er – hvem skjuler sig, maskeret som en krop? Kontrasten mellem den grove krop og Kilden er så stor, og det er en stor hjælp for os at gennemskue det.
Last updated: |