|
|
Spørgsmål og svar
Spørgsmål Vil du være rar at fortælle lidt om udødelighed – om den tidløse væren. Januar 2012, spørgsmål 1 af 1 Nukunu Når sandheden skal siges, sker der intet når kroppen forsvinder! Der sker i virkeligheden intet nu! Ja, det opleves at der sker noget, det benægter jeg ikke, men ting er ikke, hvad de ser ud til at være. Alle oplevelser er forbigående, flygtige og ikke varige. Sker der noget som helst i en drøm? Ja, du kan ikke benægte, at det opleves som om, der sker noget. Men hvor går menneskene i drømmen hen, når du vågner? Livet er som en drøm, der bliver drømt med åbne øjne. Du spørger: ”Hvad sker der, når kroppen forsvinder?” Hvis du tror på drømmen, vil du fortsætte med en ny krop i nye drømme, i et liv efter dette, men det er kun drømme. Hvad sker der, når du vågner fra dine drømme om morgenen? Hvis du plyndrede en bank i drømmen, vil du så begynde at lede efter pengene, du fik fat i, når du vågner? Du vil sige, ”det var en drøm”. Men dette liv er også en drøm. Så derfor, hvis du dør i den drøm, som du kalder liv, fortsætter det bare – dette kaldes reinkarnation. Hvis du vågner i den drøm, du kalder liv, kaldes det ”spirituel opvågning” eller ”oplysning”. Du vil indse/erkende, at du er den Kosmiske Drømmer – det Absolutte, der drømmer liv. ”DET” drømmer den krop, du kalder ”din krop.” Når du erkender det Absolutte, oplever du dig selv som værende et forunderligt fravær, der er hinsides tid og rum. Det er en ubeskrivelig vidunderlig følelse. Ingen ord kan beskrive det. Det er på en måde som at være to virkeligheder, der ikke er adskilte. Den gamle mig – krop struktur bliver bare set som et instrument for en meget dybere realitet, og du er dem begge, men i denne erkendelse ses kroppen som en flygtig tilsynekomst – som et spøgelse. I den spirituelle litteratur vil du finde udtryk som ”spirituel død”, det hentyder til den erkendelse, at instrumentet er dødt, fordi du nu har indset, at det aldrig virkelig har eksisteret. Hvis du dør spirituelt, mens du stadig er i live, vil du gå hinsides liv og død. Du vil sige ”men hvordan kan jeg dø, når jeg i virkeligheden aldrig har været til!” I Østen kaldes en person, der har erkendt dette en ”Jivan Mukti.” – Fri i levende live. Ordet ”udødelighed” refererer stadig til drømmen af livet. Det er et relativt begreb, fordi det afhænger af dets modsætning, dødelighed, og det afhænger af tid – du lever evigt ”i tiden”. Din sande natur er hinsides disse kategorier, hinsides tid og rum. Al kanalisering er en del af drømmen, lige som den der kanaliserer, og den der modtager kanaliseringen! Hvis du fuldt og helt er vågnet op, går du ingen steder, når den indbildte krop forsvinder! Og når jeg bruger ordet ”fuldt” betyder det, at der ikke er nogen ønsker tilbage og heller ikke nogen til at ønske. I den buddhistiske tradition er der det smukke ”Bodhisattva løfte”, hvor den opvågnede person giver løftet, ”jeg vil komme tilbage igen og igen, så længe der er følende mennesker og befri dem, selv om jeg udmærket ved, at der i virkeligheden ikke er nogen følende mennesker at befri”. Det er en drøm, og ethvert ønske godt eller dårligt bringer dig ind i drømmen igen.
Last updated: |