Hvad er Buddha Psykologi

Buddha Psykologi er en term jeg har opfundet, men ordet henviser til at vi her tager udgangspunkt i hvad der allerede er helt i ethvert menneskes psykologi. Sindets inderste natur i Buddhismen.
Leonardo Da Vinci blev ofte spurgt, hvordan han bar sig ad med at lave de smukke skulpturer og hans svar var, ”Jeg ser allerede den færdig skulptur i den rå sten. Jeg behøver bare at hugge det overflødige granit væk!”

Buddha psykologi handler også om at befri det, der allerede er helt i mennesket. Meditation og terapeutiske teknikker handler om at virkeliggøre det vi allerede er, det ufødte og udødelige i vores inderste væsen. I Buddhismen kaldes det ”Buddha natur” eller ”Sindets natur.” For at forstå det, kan vi tale om væsen og fremtrædelses form. Buddha natur er vort væsen, perfect, helt og lyksaligt. Dette væsen fremtræder som vores 6 sanser og deres objekter. Alt det vi oplever, er fremtrædelses former for vor inderste natur. Så vi skal ikke forbedres, men virkeliggøres, og det markerer den store forskel på Østens menneskeforståelse og den vesterlandske.

I vesterlandsk psykologi handler det om at forbedre og ændre og det kommer af, at den vesterlandske psykologi har sit udspring i syge mennesker, hvor den østerlandske har sit udspring i raske mennesker.

Freud, Jung og Adler byggede deres teorier og behandlingsformer op i mødet med psykisk syge mennesker. Spørgsmålet var for dem: ”Hvordan gør vi nogle psykologisk syge mennesker raske?”
Østens indfaldsvinkel var anderledes. Hvordan frigøres det i mennesket der allerede er helt?
Hvis vi skal fortsætte med analogien om at Østen hugger det overflødige væk for at virkeliggøre det der allerede er perfekt, så er den vesterlandske tilgang mere at sammenligne med en kunstmaler, der påfører et billede på det tomme lærred. Han skaber noget der ikke er der i forvejen.

Så vesterlands psykologi fra Freud og senere, handler om at lave om på, skabe noget nyt, Hvis et menneske er psykologisk sygt så må det repareres og ændres.

Den Freudianske tilgang er et mekanisk menneskesyn. Man ser mennesket  som et ur der skal repareres, og dette menneskesyn har præget den vesterlandske forståelse helt op til vore dage, og det er først i ”The New Age” psykologi med Marshlow og Fritz Pearls, at nye tilgange bliver skabt og vi får en mere organisk forståelse af menneskets psykologi.

Jeg føler, at de to vidt forskellige tilgange kommer fra to forskellige religioner og dermed menneskesyn. Buddhismen og alle de andre monistiske religioner kommer fra Vedaerne og hinduismen som er ældgamle. Kristendommen kommer fra Judaismen som er nyere sammenlignet med Hinduismen.

På en måde kan man sige, at der kun er to Verdens Religioner. Hiduismen og alle dens monistiske børn, Buddhismen, Jainismnen. Sikismen og så videre, og så Judaismen med dens dualistiske børn Kristendommen og Islam.

Menneskesynet i Kristendommen er kort, at mennesket er skabt og adskilt fra det guddommelige.
Det er syndigt og har derfor brug for frelse.
Vi døber det nyfødte barn så det ikke falder i hænderne på det onde. Dåben bekræftes med konfirmationen.

I den monistiske tradition er der ikke en dualitet mellem godt og ondt som i den kristne. Der er kun en Guddommelig realitet, som mennesket så kan vurdere som godt eller ondt, men det gode og onde er ikke adskilte virkeligheder.

Mennesket er født som dybest set et med den Guddommelige enhed som det aldrig kan miste. Det behøver ikke frelse og blive ført ind i den rette tro, det er allerede den rette tro og kan aldrig miste den.

I østen handler psykologi om at genkende den guddommmelige enhed.

Træningen i Buddha psykologi, ikke dualistisk terapi tager sit udgangspunkt i Østens menneskesyn:

”Vi skal ikke laves om eller ændres vi skal virkeliggøres”

Denne virkeliggørelse kan ske gennem forståelse, gennem at arbejde med at bringe lys til alle de steder hvor vi er ubevidste.

Når vi ikke ved hvem vi er, så identifiserer vi os med alle mulige flygtige tanker og følelser. Når jeg siger flygtige, så mener jeg at tanker og følelser ikke er permanente bevidstheds tilstande vi kan bygge en vedvarende identitet på. De er som sandslotte børn bygger i strandkanten blot for at se dem blive vasket væk med tidevandet.

Man kan også sige at i ikke dualistisk terapi, er vi ikke interesseret i at ændre noget ved mennesket, vi er fokuseret på at realisere noget,- virkeliggøre det, som ikke ændres i vores bevidsthed.
Det har mange navne som sagt, Buddha natur, ren bevidsthed, Guddommelighed, ikke begrebslig nærvær, og så videre.

At hvile anstrengelsesløst som dette nærvær kaldes oplysning eller selvrealisation.
Oplysning sker som et skift i bevidstheden. Vi bliver normale igen, som vi var da vi var børn. Vi vil igen se verden med uskyldige øjne. Øjne der ikke er identifiseret med ord, ideer og en egofølelse.
Under vor opvækst lærer vi (fødte som ren bevidsthed) at identifisere os med bevidsthedsindhold: Min krop, mit sind, o.s.v. Vi lærer langsomt, at vi er en person blandt andre personer. Vi lærer at leve i følelsen af adskillelse egosindet. Det er smertefuldt og derfor søger vi på alle måder at blive hele og lykkelige.

Al vor psykologiske smerte
Er i virkeligheden den smertefulde kamp
for at komme i en tilstand vi aldrig har mistet.

Men vi finder ikke denne tilstand ”derude”, ikke i alle vore flygtige glade oplevelser. Vi genopdager den, når vi stopper op og kikker ind.

I ikke dualistisk terapi er vi primært interesseret i at komme tilbage og virkeligøre det, vi allerede er. For når vi er funderet i den realiserede tilstand, så er det mindre vigtigt, hvad sindets indhold er.
Når vi ved vi er himlen selv, så gør det ikke så meget om de flygtige skyer er grå eller hvide. Er vi derimod identifiseret med skyerne ja, så er det en kamp.

I nyere terapiformer, specielt efter 60erne er der mange af dem, der let kan bruges i arbejdet med at overkomme dualismen og uvidenheden. Når vi arbejder med  ikke dualistisk terapi så bruger vi traume, chok-  arbejde, gestalt og voice-dialog, psykiske læsninger og andre teknikker til at stilne kampen i sindet og komme til hjertet.

Og derfra arbejder vi med mere meditative teknikker, som jeg kalder Dharma-døre for at invitere det skift i bevidstheden ind, hvor vi kan komme tilbage på vore rette ben igen.

Nukunu